Charlotte er ved at se Into the wild. En film der satte tanker igang hos mig. Har lige skrevet til Yvonne jeg boede ved et par dage i Nevada city. Tankerne flyver afsted mod min tur i efteråret.
Yvonne er et inspirerende menneske. Slutningen af 50erne. Selvdrevet, selvstændig og kærlig. Hun er et levende eksempel på at menneske kan skabe deres eget liv uafhængigt af normen. Ingen formel uddannelse. Hun havde tillært sig fag for at klare sig selv. Skiløber, heste-massør, selvbygger, pot-bonde og meget mere. Som 50 årig startede hun med at bygge sit eget hus. Ingen tegninger…kun 4 fikspunkter med 7 meter mellem hver. En kvadrat på 49 m2. Et fantastisk eksempel på en process-orienteret tilgang til livet…et fantastisk eksempel på at det er muligt at klare sig selv ved at tænke ud af boksen, sætte sig ind i ting og lære nye ting…ubegrænset af formel uddannelse, ubegrænset af tanker om hvad folk må tænke om det man laver.
Yvonne ville ikke beskrive sig selv som en del af den moderne kapitalisme. Der er flere aspekter af den som hun afskyr; Større og større virksomheder, dårlig behandling af naturen, mangel på menneskelighed, etc. Men, hun er selv et rigtig godt eksempel på en person der forstår at udnytte markedskræfterne. Først erkender hun et behov for at skabe en indtægt. Dernæst vurderer hun behov i markedet. Dernæst kombinerer hun disse behov med hendes egne kompetencer og udvælger sig et fag. Hun er selvdrevet – sig egen lykkes smed. Hun tager ansvar for sig eget liv – hun skaber sit eget liv.
Det gør mig trist når jeg ser så mange mennesker – såvel ressourcestærke som alle de andre – som ikke formår at skabe deres eget liv. Folk der ikke formår at tænke selvstændigt, at se ud over den kasse som deres forældre og deres uddannelse har sat dem i – eller rettere sagt som de selv har sat dem i. Vi ønsker tryghed – gerne et fast job med sikkerhed – så vi kan få de ting der skal gøre os lykkelige, så vi kan skabe rammerne for den perfekte familie.
Vi forveksler tryghed med lykke. Det kan også være den eneste plausible forklaring på hvorfor undersøgelser viser at danskere er det lykkeligste folkefærd i verden. Når jeg kigger mig omkring, synes jeg det er svært at få øje på lykken…til gengæld er det nemt at få øje på trygheden, konformiteten og sikkerheden. Jeg tror disse 3 ting til en vis grad er gensidigt udelukkende med lykke. Tryghed, konformitet og sikkerhed, handler alt sammen om at fjerne uvished. Vi ønsker et liv hvor vi er sikre på alt. Vi vil have en uddannelse, et job, tjene penge, klatre op af stigen og leve et komfortabelt liv. Vi har et mål og vi går efter det. Målet helliger midlet.
Jeg tror lykken findes i at skabe sit eget liv. I at gøre tingene som man har lyst til og ikke som man bliver fortalt man skal. Først når vi kan løsrive os fra andres syn, kan vi gøre det vi brænder for. Så behøver vi ikke en høj indtægt for at imponere nogen. Når vi ikke har brug for denne indkomst har vi ikke brug for det arbejde vi måske ikke har lyst til. Så vender vi bøtten på hovedet og ser hvad vi kan nøjes med.
Da Yvonne skulle igang med at bygge sit hus fik fat i nogle gamle telefonpæle og placerede dem i jorden med 7 meter mellem hver af de 4 pæle. Langsomt fandt hun nye materialer og langsomt tog hendes hus form. Hun havde en vag ide om hvor hun var på vej hen men improviserede undervejs, fik hjælp fra venner og gode mennesker og tog sig tid. Der kom plader på væggene, blev lagt gulv på og efter et års tid kunne hun flytte ind i et halvfærdigt hun. Det blev lige præcis som hun gerne ville have det, for hun formede det undervejs.
Yvonne blev en stor inspiration for mig på den tur. Hun gjorde tingene på sin egen måde – på den seje måde. Hun levede livet som det kom og nød de øjeblikke der skulle nydes og græd i de øjeblikke der var begrædelige.
